bilkørsel
Råd til gør det selv-mænd og -kvinder
Når du påbegynder et hvilket som helst vedligeholdelses- eller reparationsarbejde på din bil, skal du altid først tænke på sikkerheden – din bils og din egen sikkerhed! Kendskab til de rigtige værktøjer, arbejdsmetoder og sikkerhedsfaktorer er det første skridt. Husk på, at alt arbejdet ikke går lige efter instruktionsbogen. De rustne dele, fedtede og olierede overflader samt trange steder gør alt arbejdet på bilen til noget af en udfordring. Ved at følge nogle få enkle råd og satse på beskyttelsesudstyr mindskes risikoen for ulykker.
I det efterfølgende et par gode lister med råd, som gør arbejdet smidigere.
Før arbejdet indledes
Inden du påbegynder arbejdet, skal du stille dig selv følgende spørgsmål:
Har jeg det rigtige værktøj til dette projekt? Bliver jeg nødt til at hæve køretøjet og arbejde nede under det? Skal jeg håndtere brændstof, olie eller opløsningsmidler? Kræver arbejdet afmontering af bilens tunge dele?
Arbejde
Tænk altid på sikkerheden, når du arbejder.
Påklædning
Vær altid klædt rigtigt på til arbejdet. Løstsiddende tøj kan sætte sig fast mellem værktøjet og andre genstande, så brug skjorte og bukser, der sidder ordentligt tæt ind til kroppen.
-Brug latexhandsker, når du afmonterer fedtede eller olierede dele. De giver et bedre greb og beskytter hænderne mod snavs, olie, fedtstof, maling og opløsningsmidler.
- Brug mekanikerhandsker, hvis du afmonterer tunge dele såsom dæk. De beskytter dine knoer og giver et bedre greb om værktøjet og de dele, du arbejder med. Alligevel giver de tilstrækkeligt følsomhed i fingrene til at kunne skrue mindre møtrikker med.
-Brug en maske, der er beregnet som åndedrætsværn, såfremt du arbejder under bilen med rustne dele eller opløsningsmidler og spraymaling.
Når arbejdet er færdigt
Iagttagelse af sikkerheden slutter ikke med arbejdets færdiggørelse. Bortskaf olie, olierede materialer og klude samt papir på den rigtige måde. På den måde minimerer du brandrisikoen og er miljøbevidst.
Ovenstående er blot nogle få eksempler på, hvad der er værd at tage i betragtning for at gør det selv-projektet skal være vellykket. Brug tid til at tænke over sikkerheden, inden arbejdet begynder – så glider det også nemmere, og det færdige resultat bliver langt mere tilfredsstillende.
Sværhedsgrad: 1/5 Varighed: 15 minutter