bilkørsel
Ren kørenydelse
Mange opfatter bilkørsel som blot transport fra et sted til et andet; men det er også så meget andet. Bilkørsel er også friheden til at bevæge sig hvorhen, når som helst og med hvem, du har lyst til. For at opnå virkelig kørenydelse, kræves der dog en velfungerende bil, hvor hver enkelt del fungerer ’som smurt i olie’.
Den rigtige smøring – det er nøglen til de lave brugsomkostninger
Vi lever i fare for at knække smørefilmen. En underlig påstand, men ved nærmere eftertanke, viser den sig at være sand. I vore daglige gøremål er der ting, såsom trafik, nutidens mekaniserede land- og skovbrug, industri eller vore fritidsaktiviteter, som for størstedelens vedkommende i høj grad er afhængig af en pålidelig smørefilm.Hjulene må ikke standse. Den mindste forstyrrelse i smøringen kan få anseelige økonomiske konsekvenser eller helt sætte stop for f.eks. en dejlig bilferie. For at undgå forstyrrelser af den slags er det vigtigt, at køretøjer og maskiner får service med det rette smøremiddel. Biler og maskiner er ikke bygget på samme måde. De anvendes under forskellige omstændigheder og belastes på forskellig vis. Derfor stilles der bestemte, meget nøje definerede krav til smøremidlerne.
Mobil samarbejder med bil- og maskinproducenterne om forsknings- og udviklingsarbejde, såvel i laboratorier som i forskellige praktiske situationer. Derved sikres det, at smøremidlernes egenskaber opfylder de forskellige krav, der er fastsat for konstruktionen og brugsforholdene.
Her i landet stiller vejrforholdene sine egne krav til smøring af biler og maskiner. Motoren eller hydraulikken skal altid kunne starte – selv ved hård frost. De skal kunne fungere pålideligt også ved høje brugstemperaturer og under hårde belastninger. Det forudsætter smøremidler, der specielt egner sig til vejrliget. Det betaler sig ikke at gå på kompromis om smøremidlets kvalitet. Smøringen udgør en ringe del af de samlede brugsomkostninger, ca. 1,1 %, men i tilfælde af et forkert valg kan denne lille del meget vel gå hen og blive meget større.