SAE-viskositetsklasserne anvendes til at angive, hvor flydende bilolier er i praksis.

Når det gælder motorolier, måles oliens tykkelse både under varme og kolde forhold. SAE-klassen, målt under kolde forhold, kan kendes ved, at tallet, der angiver klassen, efterfølges af bogstavet W. For begge viskositetsklasser fastsættes en maksimumviskositet ved en bestemt temperatur samt desuden en grænseværdi for pumpeevnen ved en temperatur, der er mindst 5°C lavere. Målingen af viskositeten bygger på en koldstartsimulator (CCS). Måleforholdene minder om motorforholdene i motoren ved koldstart. Fastsættelsen af pumpeevnens grænseværdi er et forsøg på at sikre, at olien virkelig fungerer som smøremiddel i kulden og ikke størkner lige under måletemperaturen. Temperaturen for SAE-klassens pumpeevne kan i praksis anses som den laveste sikre starttemperatur for motoren.

I klassen, som ikke markeres med bogstavet W, fastsættes viskositeten kun ved temperaturen +100°C. For koldviskositetsklasserne fastsættes også en minimumviskositet ved +100°C. Multigrade-olie er olie, der opfylder kravet til koldstartviskositet og grænseværdien for pumpeevnen i klassen SAE-W, og hvis viskositet ved +100°C opfylder kravet til varmviskositetsklassen.

API-klassificering af motorolier
SAE-klassificeringen fastlægger ikke oliens kvalitet. Fastlæggelse af oliens kvalitet kræver undersøgelser i flere faser i et laboratorium og i praktiske omgivelser. Undersøgelser foretages i samarbejde mellem bil- og maskinfabrikanter og olieselskaber. På baggrund af resultaterne fastlægges der krav og kvalitetsklasser til smøreolie, på basis af hvilke olieanbefalinger til biler og maskiner udarbejdes. I en API-klassificering bestemmes motoroliens kvalitet ved hjælp af motorprøver, hvorved der undersøges slitage og renhed i bl.a. cylindervægge, stempelringe, lejer og ventilmekanisme, dannelse af sod og aflejringer, korrosion og oxidering af olien. Vær opmærksom på, at API-klassificeringen kun definerer de grundlæggende krav til olien. Forskellige oliemærker i samme klasse kan således have forskellige egenskaber, der i praksis overstiger klassificeringen.

Bogstavet S er kode for benzinmotoroliers API-klassificering
Bogstavet efter koden S betegner oliens kvalitets- og anvendelsesforholdsklasser på følgende måde:
SA, SB, SC, SD, SE, SF, SG og SH: Ikke mere i brug.
SE: Typisk krav til benzinmotorer for modellerne årgang 1972–1980.
SF: Typisk krav til benzinmotorer for modellerne årgang 1980-1988.
SG: Kræver bedre egenskaber for slitage, renholdelse, forebyggelse af aflejringer og holdbarhed end tidligere klassificeringer. Kvalitetskrav siden 1989 i flere køretøjer.
SH: Motorer fra 1996 eller tidligere. Motortester og grænser er magen til klasse SG, men de uhyre præcist definerede og overvågede prøvemetoder gør den betydeligt mere krævende.
SJ: Motorer fra 2001 eller tidligere. Motortest og testmetoder er magen til klasse SH, men der stilles krav om lavere fordampning og fosforindhold.
SL: Motorer fra 2004 eller tidligere. Motortester og testmetoder magen til klasse SJ, men der er strengere krav om beskyttelse mod bundfald medført af høje temperaturer og om lavere olieforbrug.
SM: Kvalitetsklasse, ibrugtaget i 2004. Til alle motorer, der anvendes i dag. I denne klassificering er oliens egenskaber som oxidering, slitage og antibundfald samt præstationsevnen ved lave temperaturer og brændstoføkonomien forbedret. Enkelte klassificerede olier kan opfylde det seneste ILSAG GF-krav med hensyn til brændstofbesparelse. I benzinmotorer er det altid tilladt at anvende olie af en højere kvalitetsklasse, end fabrikanten anbefaler. Det er klart, at der ikke er stillet kvalitetsklassekrav til ældre biler, da kravene først er udviklet senere. Det giver kun fordele at anvende en moderne olie af bedre kvalitet. Bogstavet C er koden for dieselmotoroliers API-klassificering

Det efterfølgende bogstav betegner oliens kvalitets- og anvendelsesforholdsklasser på følgende måde:
CA, CB, CC, CD, CD-II og CE: Ikke mere i brug.
CC: Let dieselanvendelse. Additiver til olien mod bundfald, medført af høje temperaturer, samt mod rustdannelse og korrosion. CD: Firetaktmotorer med kompressor, der udfører tungt arbejde. Olie med effektive additiver mod slitage og bundfald, samt mod rust og korrosion, når der anvendes forskelligartede flydende brændstoffer.
CD-II: 2-taktsdieselmotorer
CE: Opfylder kravene til lavere klasser og er desuden specielt udviklet til forhold, hvor motoren skal arbejde med lav hastighed og med meget høje belastninger eller med stor hastighed og tung last.
CF-4: Overstiger CE-kravene til olieforbrug og stempelurenheder.
CF-2: 2-taktsdieselmotorer. Erstatter CD-II.
CF: Erstatter CD-klassen. Motorer, som anvender brændstof med højt svovlindhold.
CG-4: Amerikanske motorer med lave emissioner. Erstatter CE og CF-4.
CH-4: Lanceret i 1998. Amerikanske lavemissionsmotorer, som er designet til at opfylde kravene til udstødningsgasser, stillet i 1998. Erstatter CD, CE, CF-4 og CG-4.
CI-4: Lanceret i 2002. Amerikanske lavemissionsmotorer, som er designet til at opfylde kravene til udstødningsgasser, stillet i 2004. Specielt til motorer med recirkulation af udstødningsgas (EGR). Erstatter CD, CE, CF-4,CG-4 og CH-4.
CJ-4: Lanceret i 2006. Hurtigkørende firetaktsmotorer, som er designet til at opfylde kravene til udstødningsgasser, stillet i 2007. Beregnet hovedsageligt til alle brændstoffer med under15 ppm svovl og med partikelfilter til diesel. Erstatter API CI-4, CI-4 Plus, CH-4, CG-4 og CF-4.

Olie af bedre kvalitet end anbefalet kan bruges i alle firetaktsmotorer, hvorved motorbeskyttelse mod slitage, korrosion osv. bliver ekstra stor. I totaktsdieselmotorer bør man anvende den kvalitet, fabrikanten anbefaler. Motorolien opfylder som regel API-kravene, stillet til både benzin- og dieselmotorolier. Oliens API-klassificering kan f.eks. være SJ/CF. Det betyder, at olien opfylder eller overstiger kvalitetskravet API SJ til benzinmotorolie og også er egnet til dieselmotorer, hvor kravet er API CF. Når oliens API-klassificering er CG-4/SH, egner olien sig til dieselmotorer, der udfører tungt arbejde, og benzinmotorer, hvor kravet SH er tilstrækkeligt – forudsat, at olien opfylder kravene til viskositet. Klassificering af 2-taktsmotorolier

2-taktsmotoroliers præstationsevne defineres ved hjælp af API-, ISO-, JASO- eller NMMA-klassificeringen. Som ved 4-taktsmotorolier fastsættes klassificeringen på basis af motor- og laboratorieprøver.
API TA (ISO-L-ETA): 2-taktsmotorer til knallerter, plæneklippere og andre maskiner, der kræver mindre effekt. Typisk under 50 cc.
API TB (ISO-L-ETB): Oliens smøreevne er tilstrækkelig til bl.a. motorcykler og scootere med lav effekt. Ikke mere i brug. Typisk 50.. 200 cc.
API TC (ISO-L-ETC): Motorer, der har tendens til for tidlig tændingsfejl, og hvor olien skal arbejde ved meget høje temperaturer uden at forårsage friktionslåsning af stempelringene. Oliens præstationsevne er tilstrækkelig selv til smøring af kraftige motorcykler, snescootere og motorsave. Typisk 50.. 500 cc.
API TCS: Som ved API TC, men produktet er syntetisk.
API TD (ISO-L-ETD): Til smøring af påhængsmotorer. Ikke mere i brug.
JASO FB / ISO-L-EGB: Olier i lavere kvalitetsklasse.
JASO FC / ISO-L-EGC: Minimumkrav fra japanske motorfabrikanter.
JASO FCS: Som ved JASO FC, men produktet er syntetisk.
ISO-L-EGD: 2-taktsolier med en fremragende renholdelsesevne og en højere præstationsevne ved høje temperaturer.
NMMA TC-W3: Påhængsmotorolier. Erstatter API TD.

API-klassificering af olier til gearkasse og drivhjul
Koden for API-klassificeringen af olier til gearkasser og drivhjul er GL. Tallet efter koden betegner, hvilken type anvendelse olien egner sig til. Tallene viser altså ikke direkte oliens kvalitet, men dens evne til at tåle overfladetryk og glidehastighed. Derfor skal kravet om GL-klasse, viskositet og andre eventuelle krav altid kontrolleres ved valg af olie til gearkasse- og drivhjul.

I dag anvendes tre API GL-klasser, som defineres som følgende:
API GL-1: Gearkasseolie uden højtryks- eller EP-additiver. Olien indeholder dog stoffer mod bl.a. oxidering og rustdannelse samt additiver, der forbedrer flydepunktet.
API GL-2 ja GL-3: Olier med milde EP-additiver.
API GL-4: Olier med mange EP-additiver, som normalt anvendes i manuelt opererede gearkasser.
API GL-5: Olie med meget kraftige EP-additiver (ca. fordoblet i forhold til GL-4)
Anvendes i gearkasser, der udsættes for tunge belastninger og i hypoid drivhjul. Ved valg af olie til gearkasse- og drivhjul er der grund til især at anvende olie fra den anbefalede GL-klasse. Hvis der for eksempel anvendes olie fra klasse GL-5 i en gearkasse, hvor der anbefales API GL-4, kan det medføre, at synkroniseringen bliver langsommere.

API-klassificeringerne gælder ikke for olier til automatgear. Olier til automatgearkasser har ikke en generel kvalitetsklasse, men fabrikanter af gearkasser stiller ofte bestemte generelle eller specielle krav til olien. Valget af olier til gearkasser og drivhjul skal altid kontrolleres for at sikre korrekt olie.


Bilfabrikanters klassificeringer / ACEA-klassificering
Ud over API-klassificeringen har flere motorfabrikanter udviklet deres egne prøver for at fastlægge kvalitetskrav til olien. Det gælder for eksempel Caterpillar, Mercedes-Benz, Ford, General Motors, Mack, M.A.N., Volkswagen og Volvo.

ACEA-klassificering
ACEA er de europæiske bilfabrikanters fællesorganisation, der erstattede den tidligere CCMC. Organisationens opgave er at udvikle bl.a. kvalitetsklassificeringer til motorolier med særlig hensyntagen til europæiske motorkonstruktioner og anvendelsesforhold. Motorolier inddeles i tre grupper: benzinmotorolier til person- og varebiler (mærkes med bogstav A), dieselmotorolier til person- og varebiler (B) samt dieselmotorolier til tunge køretøjer (E).

For at opfylde en bestemt kvalitetsklasse skal olien bestå både laboratorie- og motorprøver. Ved laboratorieprøver testes bl.a. oliens viskositet, tilbøjelighed til skumdannelse, forskydningsstabilitet og rustbeskyttelsesevne. Ved motorprøver undersøges bl.a. oliens evne til at forebygge korrosion i lejer, rivning fra stempelringene og slitage i kamaksel og cylindervægge. ACEA-klassificeringerne til motorolier trådte i kraft i begyndelsen af 1996, da de tidligere CCMC-klasser G4, G5, PD2, D4 og D5 blev annulleret. Benzinmotorer og lette dieselmotorer

De gældende klassificeringer er: ACEA A klasserne 1–5 er beregnet til benzinmotorolier og ACEA B klasserne 1–5 er beregnet til dieselmotorolier. Siden 1996 har ACEA A og ACEA B været adskilt, men i 2004 blev de slået sammen til A/B-klasser, og de egner sig til både benzin- og dieselmotorer.

A1/B1: Til benzin- og dieselmotorer, hvor der anvendes olier med lav friktion og lav viskositet, dvs. en HTHS-viskositet på 2,6–3,5 cP.
A2/B2: Er egentlig ikke længere i brug, men egner sig til ældre motorer.
A3/B3: Olier til benzin og dieselmotorer, stabile olier, der bevarer deres viskositet ved høj præstationsevne, til lange olieskiftintervaller og/eller tung anvendelse, og/eller når der er brug for lav viskositet året rundt.
A3/B4: Benzin- og direkteindsprøjnings dieselmotorer; stabile olier, der bevarer deres viskositet og har en høj præstationsevne. Egner sig til anvendelsesformål, hvor der kræves olie i A3/B3-klassen.
A5/B5: Til benzin- og dieselmotorer; stabile olier, der bevarer deres viskositet og har en høj præstationsevne, til lange olieskiftintervaller, når der er brug for olier med lav friktion og lav viskositet, dvs. en HTHS-viskositet på 2,9–3,5 cP

Low SAPS-olier til lette køretøjer
I 2004 indførtes også en ny ACEA C-klassificering til olier, der er velegnet til katalysatorer:
C1: Til benzin- og dieselmotorer; stabile olier, der bevarer deres viskositet, er velegnet til katalysatorer og har en høj præstationsevne, til køretøjer, der har et dieselpartikelfilter (DPF) og trevejs katalysator (TWC), og hvor der kræves SAPS-olier med lav friktion og lav viskositet, og hvis HTHS- viskositet er på over 2,9 cP. Disse olier forlænger holdbarheden af DPF og TWC og giver brændstofbesparelser.
C2: Til benzin- og dieselmotorer; stabile olier, der bevarer deres viskositet, er velegnet til katalysatorer og har en høj præstationsevne, til køretøjer, der har et dieselpartikelfilter (DPF) og trevejs katalysator (TWC), og hvor der kræves olier med lav friktion og lav viskositet, og hvis HTHS-viskositet er på over 2,9 cP. Disse olier forlænger holdbarheden af DPF og TWC og giver brændstofbesparelser.
C3: Til benzin- og dieselmotorer; stabile olier, der bevarer deres viskositet, er velegnet til katalysatorer og har en høj præstationsevne, til køretøjer, der har et dieselpartikelfilter (DPF) og trevejs katalysator (TWC). HTHS-viskositeten i disse olier er højere end 3,5 cP. Disse olier forlænger holdbarheden af DPF og TWC.
C4: Til benzin- og dieselmotorer; stabile Low SAPS-olier, der bevarer deres viskositet, er velegnet til katalysatorer og har en høj præstationsevne, til køretøjer, der har et dieselpartikelfilter (DPF) og trevejs katalysator (TWC). HTHS-viskositeten i disse olier er højere end 3,5 cP. Disse olier forlænger holdbarheden af DPF og TWC.